… i hvert fald for nu!
For snart 2 år siden solgte jeg min lejlighed på Frederiksberg C, som jeg nåede at eje i knap 2,5 år. Herefter købte jeg mig ind i Nicolais hus på Sydsjælland… Han var faktisk ikke engang selv flyttet ind. Han var nemlig i gang med at renovere hele huset – som i HELE huset, da vi blev kærester. Nu har vi boet her sammen i to år og Nola er lige blevet halvandet år – så vi har ikke ligefrem kedet os ?
Men i foråret begyndte jeg at lure en del på boligsiden, da vi på sigt kommer til at mangle et værelse. Vi har i dag lige præcis 100 m2, hvilket jo egentlig er okay, men da vi gerne vil have et barn mere – på et tidspunkt, så drømmer vi altså om lidt mere plads! Jeg er selv vokset op i en 3 værelses lejlighed i en by i Jylland og Nicolai er vokset op på et nedlagt landbrug hernede sydpå, så en god mellemting er klart det vi ønsker os.
Vi har faktisk begge en stor drøm om at bygge et helt nyt hus sammen! Jeg har jo efterhånden et noget så langt bolig-CV, da jeg både har haft mit eget byhus i Jylland, en ejerlejlighed på Frederiksberg og nu vores fælles parcelhus på Sydsjælland. Fællesnævneren for alle boligerne er, at det har været store renoveringsprojekter. Og for dem som har prøvet dette, så siger de fleste… ”det gør jeg aldrig igen” og det har både Nicolai og jeg også sagt. Og ja, økonomien skred også i alle projekterne og blev dyrere end beregnet…
Så måske næste projekt skulle været, at bygge et helt nyt hus sammen? Altså betale nogle andre for at bygge det! Vi har derfor ledt efter grunde, dødsbo eller bare gamle huse til nedrivning – men uden held! Vi har endda været i dialog med en dame der ejer en grund meget tæt på vores nuværende hus. Vi bød på den i april og hun tænker stadig… Så nu gider vi ikke vente mere og har droppet det. I de områder af byen vi gerne vil bo, er der bare ingen grunde! Og husene er faktisk ikke sååå gamle igen, at de er oplagt til at vælte med en bulldozer. og hvis de er, så er de bevaringsværdige af kategorier, hvor man nærmest ingenting må ændre udvendigt.
SÅ derfor begyndte jeg for sjov at kigge lidt bredere og tænkte måske en omgang renovering (IGEN!) ikke gør noget – nu er vi jo sammen om det… Hverken jeg eller Nicolai var helt tændt på ideen. MEN, så i maj måned dukkede der et hus op på nettet. I første række… Jeg fik sådan en WOW fornemmelse – det er jo det vi har gået og drømt om, at komme helt tæt på vandet og få udsigt!!! Så jeg bestilte en fremvisning – faktisk inden jeg talte med Nicolai. Så da jeg fortalte ham, at vi skulle se på et hus den kommende weekend, var han heldigvis frisk på det. Vi var ret sikker på, at det ikke var noget – inden vi så det.
Og da vi så det, fik vi lidt et chock over, hvor meget der skulle laves. Billederne snød lidt… Men altså udsigten – den var bare waaaauw! Så vi endte faktisk med at byde på det et par dage efter. Vi var frække og bød 450.000 kr. under udbudsprisen. Det var sælger ikke ligefrem frisk på, da det lige var kommet til salg. Vi fik ikke rigtig noget modbud. Så vi besluttede os for, at vente og kigge videre. Jeg tjekkede boligsiden 12 gange om dagen! (jeg har lige fået afvide at boligsiden kun opdateres kl 12.00 og kl 00. så hermed et SpareHack på jeres tid) Men, vi kunne bare intet finde, der var os. Der var alt mulig galt hele tiden. Jeg var lige ved at melde os til TV programmet 3 x beliggenhed. Vi så alligevel lidt forskelligt – men nej intet, hvor vi bare kunne mærke mavefornemmelsen. Vi så endda et hus 2. gange i anden række… Jeg var lige ved at købe det, fordi jeg bare gerne ville købe noget. Total fjollet… Godt jeg havde en rationel tænkende mand med mig, ellers havde mægler bare skulle finde en kuglepind frem fra tasken og et “solgt” skilt.
Vores næste moooove blev breve i postkasserne…
Jeg skrev et brev, som vi delte rundt i postkasser på huse og områder vi synes var interessante. Det var virkelig en lærerig tur. For vi var virkelig sarte og endte ikke med, at smide ret mange sedler i postkasserne. Vi fik 1 henvendelse! Fra et ret interessant hus, som vi så for et par uger siden. Det var en bungalow i 2. række og tæt til byen – men halvdelen af kvadratmeterne fandt sted i kælderen og grunden var ret lille – et perfekt hus hvis vi ikke skulle have små børn i mange år.
Sååååå… vi endte faktisk med at kontakte mægler til huset i første række igen samt ALLE andre mæglere i byen. Jeg sendte dem en mail med, hvad vi søgte og hvad vi selv skulle sælge – at vi var godkendt til køb FØR salg… Jeg må indrømme, at jeg havde forventet nogle svar retur – men det var godt nok begrænset! Dog ringede mægleren fra foråret – han ville høre om, han skulle prøve og tage fat i sælger og præsentere vores bud igen – og det gjorde han og de var lidt mere forhandlingsvillige denne gang. Så vi så huset igen med Nicolais gode kammerat, som er bygningskonstruktør. Vi havde samme vilde mavefornemmelse da vi var der – men pga. projektets størrelse og en ret høj pris + et kæmpe renoveringsprojekt eller nedrivning, som vil koste det samme som huset, så ville vi makse vores budget ret godt ud – og det var faktisk det der gjorde os i tvivl… Så vi gik i tænke box og jeg regnede løs – på flere scenarier. Og jeg kom frem til det samme hver gang. Vores økonomi kunne sagtens bære det – vi ville pludselig bare købe for dobbelt så meget, som vi havde besluttet os for tidligere – og den skulle vi lige mærke efter en ekstra gang nede i maven.
Så vi tog en 3 fremvisning og herefter var jeg bare ikke i tvivl. Nicolai var stadig i tvivl – nok mest fordi han kender mig og mine idéer. Så han er bange for, at jeg om 3 år vil sælge igen og købe noget andet. Men vi har snakket det igennem og jeg kan mærke, at jeg faktisk finder en vis ro i, at det måske er vores sidste boligkøb (altså foruden et sommerhus eller forældrekøb, ik!). For vi ønsker at Nola kan få et dejlig trygt hjem, hvor hun ikke skal oplevere at flytte flere gange i sin barndom.
Så i onsdags gjorde vi det sgu. VI SKREV UNDER PÅ KØBSAFTALEN og iaften kl. 24. udløber de 6 hverdages fortrydelsesfrist, som der altid er i en købsaftale. Men hele denne proces vil jeg fortælle jer om senere – og når handlen er endelig får I også alle de frække detaljer som købsprisen, udbudsprisen og HVAD jeg fik forhandlet med i aftalen. Men jeg har allerede fortalt jer alt for meget, inden handlen er endelig. Huset er jo faktisk slet ikke vores endnu… ikke engang på papiret.
Stay turned
KH moneymum <3
