Hvor forsvinder mine penge hen?

Okay, som tidligere nævnt har jeg egentlig altid haft ret godt styr på min økonomi. Altid plus på kontoen, i det store hele – og styr på budgettet. Men jeg har alligevel tit tænkt, hvor fan…. forsvinder alle mine penge hen? Jeg har haft et højt rådighedsbeløb, tjent fint og haft god sammenhæng i mine indtægter og udgifter – men men men, lommepengene fik sgu hurtigt ben og gå på!!!

I mit tidligere indlæg Zero Based Budgetbeskriver jeg måden, som jeg i 2020 begyndte at ligge budget ud fra. Jeg vidste faktisk ikke at budgetmetoden havde et navn, men det har jeg fornylig fundet ud af. Efter jeg er begyndt at instagramme og blogge om økonomi, har jeg lært mange nye termer, som jeg i hvert fald ikke kender fra banken!

Men, siden jeg rigtig gik all-in her på SoMe med økonomi i juli-august, er jeg begyndt at tracke vores forbrug. Her mener jeg, alle de penge vi bruger på mad, gaver, frisør, tøj og whatsoever. Og det vil jeg lige sige, det har sgu været en øjenåbner for finansministeren her self herhjemme!!! (faktisk lidt pinligt).

Som skrevet i mit indlægget omkring Zero Based Budget metoden, havde vi INTET sparet op i hele 2019. Vi brugte dog også penge på at blive forældre, lavede ny terasse og sådan nogle ting, men stadig… ikke en krone! Så i 2020 gik jeg all-in på fokus og det har dæleme virket. Vores indtægter og faste udgifter har været stort set ens – dog har jeg ryddet op i budgettet, fået skabt ekstra overblik og sat mål for vores forbrug og opsparing. Måske målet for opsparingen har været lige højt nok, men altså – hellere nå 80% af målet end kun 50% eller ingenting. Så vi satte et mål på 300.000 kr. og dags dato er der sparet 215.000 kr. op. Kun pga. fokus og måden jeg ændrede vores budget på. Skræmmende!!!

Derudover har vores forbrug i 2020 ligget på ca 15.000 om måneden. Det satte jeg ned til 12.000 kr. fra august måned. Fordelen er 4.000 til mad, husholdning og bleer og 8.000 kr. til hygge, gaver, tøj, gå ud og spise, frisør osv. Fordelingen er ikke sååå vigtig, men det er sjovt at adskille det – for jeg kan se, at vi måske godt kan komme længere ned i madbudget også er der måske kun behov for et samlet rådighedsbeløb på 10-11.000 kr. Det betyder jo 1.000-2.000 kr. mere op opsparingen om måneden – ja der er gået helt sport i den!!!

Faktisk havde vi et forbrug i august på kun 9.200 kr. Så et overskud på 2.800 kr!! September brugte vi næsten alle 12.000 og det gør vi nok også i oktober, for Nicolai har fået de fedeste løbesko til 2.400 kr., men det er bare sådanne ting der nu er plads til i forbruget – fremfor man skal spare op til sådanne køb. Så kan vi købe større ting i vores rådighedsbeløb OG spare mere op. Det er virkelig fedt at mærke!

Og det vildeste af det hele…. Vi føler ikke vi har sparet eller manglet noget!

Det der har virket bedst, er helt klart en madplan for ugen også max handle 1-2 gange ugentligt. Det spare vi så mange penge på og jeg er ikke engang super god til det endnu. Men jeg finder små, gode spare fif løbende, som jeg vil samle og dele med jer…

Dog vil jeg lige anbefale at holde øje med Sundpaabudgets madplaner. De er billige, der er meget mad også slipper man for at skrive handlelisten. Den er klaret, det hele handles i REMA1000 også er den endda lavet ud fra ugens tilbudsavis, fuuu… genialt!

Nå, men jeg har jo lovet jer, at dele min forbrugstracker. Så her kommer den!!!

Selv tak – og god fornøjelse med at tracke jeres forbrug.

/ moneymum <3

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen

Fra 00 i matematik til Filialdirektør i Nordea på 7 år… Yes, det er mig.

Her finder du mine økonomiske overvejelser og erfaringer fra mit 30 årige liv, med de seneste 10 år i den finansielle sektor. Livet som Nicolais kæreste, provinsmor til Nola og snart lillebror.

Sociale medier

Følg med

Skriv dig op til
mit nyhedsbrev

Lad mig hjælpe dig med at forstå alle de økonomiske termer, begreber og regler på det finansielle marked.

Mest populære indlæg

Instagram feed