Hvordan får jeg råd til at renovere?

Okay, lets see! Der er to scenarier. Enten så har du/eller er i gang med at købe en bolig, som du skal overtage inden længe… Allerede her, skal du have en thumbs up for, at komme på boligmarkedet. Det kan være en super god investering og det er derfor slut med, at smide penge ud af vinduet til en udlejer hver evig eneste måned.

Meeeen, som de fleste andre mennesker, så kunne DU godt tænke dig, at sætte dit eget aftryk på dit kommende hjem. Her er boligindretningen og en klat maling bare ikke altid nok… Så, hvordan får man lige råd til at renovere sit hjem? Det er virkelig et godt spørgsmål, som faktisk har flere svar, end hvad man umiddelbart kunne tro.

Lad mig lige starte med at understrege, hvad du ikke skal gøre!

Googler man emnet, boomer det med alle mulige lånevirksomheder der tilbyder nemt og hurtigt forbrugslån. Hold dig fra det, det er en laaangt dyre løsning, selvom den måske er nemmere/hurtigere! Så lov mig lige, at du altid spørger din bank først!!!

Spar op…!

Mange tror, at den eneste mulighed for, at lave forbedringer i sin bolig er, at spare penge op. Det er ikke den eneste mulighed, men den klassiske og meget kedelige måde, at gøre det på. Det kan tageevigheder før, man har sparet op til et f.eks. nyt badeværelse eller køkken. Det er to virkelig dyre poster, hvor der også kan være mange uforudsete udgifter. Så hvis man skal spare 2-300.000 kr. sammen for, at komme i gang, så skal boligen måske sælges, eller have en endnu større renovering før man får set sig om. Så hvis det der med, at spare så mange penge op, på relativ kort tid, ikke er en mulighed, så lad os kigge på nogle lidt hurtigere løsninger.

Udbetaling ved køb….

På boligmarkedet i dag, er der en lov om, at man skal ligge min. 5% af købsprisen + eventuelle omkostninger udenfor banken. Dette er typisk omkostningerne til advokat, administrator, ejerforening og selve skødet (det er et digitalt dokument, som viser, at du ejer boligen).

Hvis du er i den luksus situation, at du har sparet mere end de 5% op til udbetalingen, arvet eller fået dem i gave, kan du snakke med din bank om, muligheden for ”kun” at ligge en udbetaling på de 5% + omkostningerne. Resten af dine pengene kan du i stedet bruge til renoveringen ved indflytning. På den måde smider du stadig dine penge i boligen, som efter renoveringen, må forventes at få en højere vurdering. Ved, at gøre det på denne måde, skal du ikke betale for, at banken skal stille en garanti, lave en byggekredit, et forhåndslån eller andet som man kan gøre i byggesager, der koster gebyrer. Der er fordele og ulemper ved de forskellige metoder, og du skal selvfølgelig tale med din bank om, hvad der giver mening for dig. Men denne løsning giver god mening for nogle! Man kan efter endt renovering få en ny vurdering og evt. omlægge noget af sit banklån til et realkreditlån, da renten er billigere på realkreditlånet end banklånet.

Hvis du allerede ejer din bolig!

Adjustments.jpeg

Hvis du allerede ejer din bolig, så er de fleste i den lykkelige situation, at boligpriserne igennem en lang periode er hamret i vejret. Særligt i København og de andre store uddannelsesbyer. Så, et godt sted at starte, ville være, at få din bank til, at vurdere boligen. Er boligen f.eks. steget med 200.000 kr. kan du låne de 200.000 kr. i friværdien (dog skal man kreditgodkendes mm., sådan at man ikke låner mere end, hvad økonomien kan bære). Ved at låne i friværdien her, kan man få pengene ud af boligen, ved at øge sit lån.

Hvordan den præcise sammenhæng bliver, afhænger af din vurdering, boligtype, nuværende lån og økonomi generelt. Så man skal kontakte sin bank og spørge til, hvilke muligheder ens økonomi giver en.

Adjustments.jpeg

Forhåndsvurdering og forhåndslån

Der er stor forskel på omfanget af en renovering. Det er derfor meget svært at fortælle jer om, hvilke muligheder, som er de bedste og mest rigtige, da det er SÅ forskelligt fra bolig til bolig og fra privatøkonomi til privatøkonomi. Men i f.eks. større renoveringer i ejerboliger, har man i nogle banker mulighed for, at få et forhåndslån eller en byggekredit, dog kræver det en forhåndsvurdering samt en kreditgodkendelse, så økonomien kan bære det.

En forhåndsvurdering, er en vurdering hvor banken får en mægler- eller vurderingsmand/kvinde ud at vurdere boligens værdi her og nu samt den fremtidige værdi efter det beskrevne renoveringsprojekt, som man planlægger at udføre.

Man skal derfor gøre sig et lille (læs: stort!) forarbejde forinden vurderingen. Man skal nemlig lave et renoveringsbudget og det er ikke bare sådan liiiige…. Derfor har jeg fået lov til, at vise jer, hvordan @pernillevinge_ og jeg har udarbejdet hendes budget. Der er nemlig  mange omkostninger mm., man skal tage højde for. Men en god start er f.eks. at finde ud af, hvor mange penge man tror renoveringen kommer til at løbe op i – derfor kan det være en god idé, at indhente tilbud fra nogle fagpersoner. 

Adjustments.jpeg

Et eksempel for forståelsens skyld!

Din (ejer)bolig er lige nu vurderet til 2.000.000 kr. Dengang du købte boligen og optog dit lån/ eller da du sidst omlagde dit lån, blev din bolig vurderet til 1.800.000 kr. Den er derfor steget med 200.000 kr.

Du skylder derfor 80% i realkredit af de 1.800.000 kr. altså 1.440.000 kr. Derudover har du et boliglån på 250.000 kr. Din gæld er samlet set 1.690.000.

Det vil sige, at du har en friværdi på 2.000.000 – 1.690.000 = 310.000 kr.

Du har et ønsket om at lave nyt badeværelse for 150.000 kr. + nogle andre småting for 50.000 kr. Du vil altså gerne låne 200.000 kr. Projektet har du udarbejdet et budget for, hvor du har indhentet priser for fagfolk på badeværelset og de sidste 50.000 kr. er noget du selv står for. Det er bl.a. at slibe gulve og male.  

Banken bestiller en forhåndsvurdering, hvor mægler kender til projektet og budgettet og boligens nye værdi efter istandsættelsen bliver 2.150.000 kr. Det betyder, at du nu kan låne 80% af de 2.150.000.

Så du kan nu låne i alt 1.720.000 kr. igennem kreditforeningen. Om det bedst kan svare sig, at forhøje dit nuværende realkreditlån eller lave et tillægslån, er svært at sige nu, da det afhænger af markedet samt hvilket lån du har.

Vi antager, at det bedst kan svare sig, at optage et tillægslån ved siden af nuværende kreditforeningslån. Du beholder derfor dit lån på 1.440.000 kr. og får et nyt på lån 280.000 kr. af de 280.000 kr. bruges de 200.000 på renoveringen og resten bruges til at nedskrive dit nuværende banklån med de sidste 80.000 kr.

Din fremtidige økonomi vil altså bestå af:

Nuværende realkreditlån: 1.440.000 kr. 

Ekstra tillægslån: 280.000 kr.

Banklån: 170.000 kr.

Samlet belåning: 1.970.000 kr.

Vurdering: 2.150.000

Belåningsgraden i din bolig er: 91%

Med andre ord, er din nye friværdi = 180.000 kr.

Vær OBS på at jeg IKKE har taget udgangspunkt i omkostninger for, at lave denne løsning, da det er forskelligt fra banker og kreditforeninger, hvordan disse er. Dette er derfor en ”grovskitse” for eksemplets skyld. Jeg er nemlig selv indrettet sådan, at hvis jeg ikke får et eksempel eller nogle forklare tingene i billedsprog, så mister de mig! ?

Jeg håber, at dette har kunne give jer et lille indblik i mulighederne for, at finde økonomi til det renoveringsprojekt, som netop du går og drømmer om derhjemme!

/moneymum <3

Del dette indlæg

3 reaktioner

  1. Hej Pernille,
    Har du mon et indlæg omkring fordele / ulemperne ved forhåndslånet vs. byggekreditten?

    1. Hej Tina,
      Nej det har jeg ikke – og baggrunden for det er, at vilkårene kan variere meget. Det samme kan renteudgiften/provisionen/gebyret også.

      Men, jeg vil gå så langt at sige, at typisk kan det bedst svare sig med en byggekredit i de “små byggesager” som jeg vil sige er under 250.000 kr. og kommer man derover, så er det typisk smartest/billigst med et forhåndslån. Men igen, det afhænger også af, hvor lang tid renoveringen mm tager.

      Mit bedste råd er, at få beregninger på begge løsninger og få din rådgiver til at liste fordele/ulemper op ved det enkelte. Det kan nemlig variere fra bank til bank 🙂

  2. Hej Pernille,

    Vi købte hus til 1.475.000 og fik den forhåndsvurderet til 1.650.000 hvis vi skiftede lofter, gulve og nyt køkken, dvs. vi havde 125.000 at renovere for, derudover gav min far os 2 nye badeværelse samt lidt ekstra, så da kreditforeningen var ude for at vurdere huset lød vurderingen på 2.050.000, men banken siger nu at når man har fået en forhåndsvurdering så kan man ikke 80% hos kreditforeningen men kun 60% er dette korrekt?
    Vores bank holder fast i at vi skal have et banklån på det resterende.

    Venlig hilsen Michelle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen

Fra 00 i matematik til Filialdirektør i Nordea på 7 år… Yes, det er mig.

Her finder du mine økonomiske overvejelser og erfaringer fra mit 30 årige liv, med de seneste 10 år i den finansielle sektor. Livet som Nicolais kæreste, provinsmor til Nola og snart lillebror.

Sociale medier

Følg med

Skriv dig op til
mit nyhedsbrev

Lad mig hjælpe dig med at forstå alle de økonomiske termer, begreber og regler på det finansielle marked.

Mest populære indlæg

Instagram feed