Hvordan laver jeg et budget?

Budget for newbies!

Dit budget, er din penge plan. En plan- og et overblik for, hvor mange penge der går ind- OG ud af din/dine konti, hver måned.

I min verden er der 2 måder at lægge budget på. Den ene og nok mest velkendte er et “almindeligt budget” og den anden metode kaldes “Zero Based Budget” (det har jeg skrevet et indlæg om tidligere, som du finder her). Men denne type budgetform passer ikke til alle, så den skriver jeg mere om senere.

Men men, hver dag bruger vi penge og hver måned, skal regningerne betales. Nogle måneder ryger der flere penge ud af kontoen end andre gange, og det kan være svært at overskue, hvor mange penge der egentlig er til rådighed, når de kedelige regninger er betalt. Derfor er det virkelig en god idé at have et budget.

Uanset om du er studerende, alene, et par, gift, har børn, er pensionist eller noget helt andet – så er budget ALTID en god idé!

Let’s go! Tips og tricks til at komme i gang med DIT budget

Det tager altid lang tid at komme i gang med at lægge budget, men når man er i gang tager det typisk kun en halv time. Måske lidt længere, hvis du ikke har prøvet det før, eller hvis det er længe siden sidst.

Hvis jeg skal gøre det lidt nemmere for dig, så du kommer godt i gang, så skal du gøre følgende, LIGE NU!

  • Sæt tid af i din kalender NU, næste weekend er måske oplagt?
  • Find din budgetkonto frem, hvis du allerede har en! Ellers skal du have oprettet en budgetkonto!

En budgetkonto er faktisk bare en helt almindelig konto (i de flester banker idag). I Nordea, hvor jeg arbejder bruger vi det der hedder en “grundkonto” og sådan en kan man selv oprette via sin netbank eller skrive på chatten via sin mobilbank. Så sker det nærmest med det samme.

Herhjemme har Nicolai og jeg en fælles løn- og budgetkonto i én. Men den opsætning fortæller jeg mere om, i et andet indlæg, ellers bliver vi aldrig færdige.

  • Få fat i lommeregneren på din smartphone og download eller åben budgetskemaet når du er færdig med at læse dette indlæg.
  • Hvis du endnu ikke har downloadet NemID appen, så er det på tide NU. Den gør virkelig dit liv nemmere!
  • Har du to skærme, så er det luksus. Men ellers åben din netbank/kontooversigt samme tid som dit budgetskema.
  • Slå notifikationer fra facebook, instagram, tinder eller hvad du nu har kørende på din telefon, ellers bliver du aldrig færdig!
  • En ekstra ting du kan gøre er, at downloade Spiir app. Den viser dit forbrug og kategoriserer det. Det er virkelig en øjenåbner.

Spiir er registreret og godkendt som kontooplysningstjeneste med licens fra Finanstilsynet. Når du indtaster dit CPR-nummer og adgangskode, er det for at skabe en forbindelse mellem din bank og Spiir, så appen automatisk opdateres, når der sker nyt i din økonomi. Denne forbindelse er krypteret, så de kan ikke se eller tilgå personfølsomme data eller se dine login informationer. Du kan læse mere om dem her. Jeg er selv en meget glad bruger!

Nååå, nu er du parat til at lægge dit livs måske første eller bedste budget. Eller måske det tiende. Men altså, alt tæller!

Tre vigtige budskaber til at lægge et realistisk budget

  • Vær realistisk, du får ikke flere penge af, at sætte budgetposterne til den lave side.
  • Overhold overførslerne til budgetkontoen og juster dem løbende, når dine udgifter ændrer sig. Opdater budgetposterne hver måned, så du kan se, at de stemmer. Det tager max 5 min!
  • Tag ALDRIG penge fra budgetkontoen, som ikke er budgetteret. Så ender du bare med et underskud someday, og budgetkontoen er ikke en opsparing men en “regningskonto”.

Step by step guide til budget

  1. Din indkomst

Find din indkomst. Med indkomst menes der løn, SU og evt. udbetalt SU-lån, udbetaling fra a-kasse eller offentlige ydelser som f.eks. barselsdagpenge, kontanthjælp mm.

Hvis du f.eks. får børnefamilieydelse, børnebidrag eller f.eks.. udbetalinger fra din pensionsopsparing, som er regelmæssige, kan du også regne dette med. Det synes jeg at du skal, da det jo reel set er en del af din samlede indkomst. Vi får f.eks. ca. 4.600 kr. hver 3. måned fordi vi har et barn under 3 år.

Din indkomst finder du i din netbank og/eller i din e-boks.

Skriv nu din indkomst ind i budgetskemaet.

2. Dine faste udgifter

Find dine faste udgifter på din kontooversigt i netbank, mobilbank, i dine tidligere budgetter, eller hvor du ellers plejer at finde dem. Som regel har man det hele i netbank/mobilbank, men der kan være forskellige konti, som du har betalt dine regninger fra, så det skal du være OBS på, hvis du har flere konti.

Dine faste udgifter er dine regninger, som betales regelmæssigt. Her mener jeg månedligt, hver anden måned, kvartalsmæssigt, halvårligt eller årligt. Det kan være meget forskelligt og meget forvirrende. Men det er netop det, som budgettet senere, kan hjælpe dig til, at få et bedre overblik over.

Faste udgifter er typisk husleje, el, vand og varme, forsikringer, streaming, internet, fitness, lån mm.

I budgetskemaet kan du finde en liste af budgetposter over de faste udgifter, du kan have. Skulle der mangle nogle poster/emner, som passer til dig, kan du blot ændre i det. Og hvis du synes der er for mange poster, som ikke passer ind hos dig, så sletter du dem bare og gør budgettet helt personligt.

Hvis det er første gang du gør det, så vil jeg anbefale dig at gå tilbage til slut december 2019 (vi er nu i januar 2021). Du skal have alle dine poster med fra hele 2020. Det er nemlig vigtigt, at du får de udgifter med, som kun betales årligt, som f.eks. ens forsikringer, som oftes betales årligt. Det er meget forskelligt hvor ofte de forskellige regninger betales – forvirrende, i know!

Hvis man har højere faste udgifter nogle måneder end andre, kan det være svært at styre (nogle kan dog sagtens styre det, men det kræver en bestemt budgetstyrring, den fortæller jeg mere om i et indlæg mere om Zero Based Budget, som er den budgetmetode jeg bruger). Men denne budgetmetode nedenfor, er den mest kendte og den bedste, når man endnu ikke er Hardcore til at styre budget eller synes det er sjovt).

Så, derfor skal du fordele dine faste udgifter over hele året, altså alle 12 måneder, så du hver måned overfører det samme beløb til din budgetkonto, som så dækker dine fasteudgifter, uanset, hvornår de betales. Men hvordan gør man lige det praktisk?

Nu skal du se. Du snupper nu dit excelark og din lommeregner (sikkert på din smartphone) og gør følgende.

  • De regninger, som betales hver måned, skriver du direkte ind i budgettet under månedlig udgift
  • De regninger, som betales hvert kvartal, skriver du direkte ind i budgettet i måneder, som du har betalt dem
  • De regninger, som betales hvert halve år, skriver du direkte ind i budgettet ,de to måneder du har betalt dem
  • De regninger, som betales en gang årligt, skriver du direkte ind i budgettet i den måned, de er betalt. Budgetskemaet er kodet til, at dele alle udgifterne med 12, så du kan se, hvad dine månedlige udgifter i snit er. Så ved du nu, hvor meget du skal overfører til din budgetkonto hver måned. Lav overførslen i netbank/mobilbank med det samme. Jeg har lavet en kolonne, hvis I er to – her fordeler den selv udgifterne med 50/50. Men nogle par deler udgifterne forskelligt i mellem sig. Det kan I så selv gøre her. Husk… på mit budskab længere oppe! Du skal ikke lade dig friste til, at overføre penge fra din budgetkonto, hvis der i nogle perioder, står mange penge. Pengene er øremærket til regninger, selvom regningerne i nogle måneder først skal betales 5 måneder senere. Så det er FY at røre ved kontoen.

En anden god ting er, at tilmelde dine regninger til PBS/betalingsservice. Dog har mobilepay lige lanceret et billigere alternativ, som minder om det. PBS tager typisk gebyr for at dine regninger betales fast på mellem 6-12 kr. pr. gang. Ved mobilepay koster det 2 kr. Skal det være helt gratis, kan man tilmelde nogle af sine regninger til betaling via kort. Men så vil jeg anbefale et kort itl budgetkontoen, hvis altså kortet ikke koster ekstra penge i din bank. Vi har selv et kort til budgetkontoen og det koster os ikke ekstra i Nordea, hvor vi er kunder.

Jeg har lige oprettet en mobilepay betalingsaftale på vores forsikringer. Det koster 2 kr. pr. betaling og vi betalte 7 kr. pr. betaling via PBS. Det er små penge at spare, men alt betyder jo noget. Jeg skal ligeledes have flyttet vores betalingsaftale til vores el-selskab SEAS til kortbetaling, det tilbyder de nemlig. Her betaler vi idag 6,25 kr. for PBS og kortbetaling er gratis. Et lille sparetip her midt i budgetlægning.

  1. Kortbetaling = gratis
  2. Mobilepay betalingsaftale = 2 kr.
  3. PBS/ betalingsservice = 6,25-12 kr. Det er de beløb jeg har set på vores regninger. De varierer helt sikkert rundt omkring.

3. Variable udgifter

SÅ, nu skal vi videre. Nu bliver det lidt sjovere. Nu har vi nemlig set lidt på de faste og kedelige udgifter. De penge, som er tilbage herefter, er det man i banken kalder for rådighedsbeløb. Altså de penge, der er til rådighed på kontoen – når husleje osv. er betalt. Dit rådighedbeløb, er de penge, som skal dække mad, husholdning, take away, personlig pleje, ferie, tøj, fornøjelser, gaver osv.

Hvis du, ligesom jeg (førhen) ikke aner, hvad du normalt bruger på disse “variable udgifter”, så kan du lige nu downloade appen Spiir, hvis du endnu ikke har gjort det.

Jeg har f.eks lige fundet ud af, at vi har brugt 15.500 kr. på takeaway i 2020!!!! Vi har også brugt over 50.000 på ferie i 2020, vi var i Thailand i januar og i sommerhus i sommers også har vi brugt 50.000 på husholdning. Ca 4.200 kr. månedligt på husholdning.

Jeg har et mål om at ende på 3.500-4.000 kr. for husholdning i 2021 og det hjælper Spiir også med, da man kan lave challenges. Så fortæller den mig, når jeg er på rette vej eller helt ude af kurs! Det er genialt og også lidt sjovt. Der går faktisk sport i den. Vi har faktisk kun handlet for 1.000 kr. indtil videre og jeg har alså handlet til hele næste uge igår!

Hvis du ikke har lyst til at bruge Spiir, kan du hardcore gennemgå de sidste 3-6 måneder på din mobilbank. Det tager nok lidt tid, men er en mulighed. Så kan du kategorisere dine variable udgifter ud fra de kategorier, som findes i budgetskemaet eller lave dine egne. Gør det på samme måde som ovenfor. Læg tallene sammen og divider ud med 12, så du finder dit gennemsnits niveau.

4. Forbrugsmaksimum

Nu kan du se, hvordan dine penge plejer at blive brugt. Enten for du et kæmpe chok, bliver overrasket over hvor lidt du bruger eller får bekræftet, hvad du havde forventet. Vi fik et kæmpe chok i 2019, hvor vi ingenting sparede op. Jeg ændrede alt og vi endte med at spare 305.000 kr. op i hele 2020. Det er mange penge! Men vi har prioriteret opsparing over alt muligt andet. I skal ikke fokusere på de 305.000, men det at vi gik fra 0-100. Min pointe er, at hvis man planlægger sine penge, kan man spare det op man vel. Ud fra de indtægter og udgifter man selvefølgelig har. Men de variable udgifter kan man selv styre og det glemmer mange og derfor ender det i en kæmpe forbrugsfest fremfor et godt liv med opsparing og måske endda investeringer.

Så, start med at skrive ind, hvad du vil bruge på husholdning, for man kan ikke rigtig leve uden maj og toiletpapir. Herhjemme er målet mellem 3.500-4.000. Vi er to voksne og et barn på 2 år til april. Så jeg har budgetteret med 4.000, men stræber efter mindre. Herefter kan du inddele mindre kategorier, hvis du har lyst.

Vi har egentlig bare sagt, at resterende kan vi bruge 8.000 kr. på alt andet. Her mener jeg udgifter som:

  • Husholdning
  • Bar, café & restaurant
  • Fastfood & takeaway
  • Biograf, koncerter og forlystelser
  • Møbler & boligudstyr
  • Gaver & velgørenhed
  • Sport & fritid
  • Tøj, sko og accessories
  • Frisør og personlig pleje
  • Serviceydelser og rådgivning
  • Online services & software
  • Film, musik & læsestof
  • Spil & legetøj
  • Baby udstyr

Der kan være et hav af andre kategorier. Jeg bruger Spiirs kategoriser, fordi jeg synes de er gode. De har nok lidt flere, end dem jeg har skrevet her. Men det er de kategorier vi har berørt i 2020.

Herhjemme har jeg sat vores forbrugs max på 8.000 månedligt i snit, hvordan de fordeler sig, er jeg egentlig ligeglad med, så længe vi ikke bruger mere. Dog har jeg et mål om, at vi reducere take away posten fra 15.500 til 6.000 kr. årligt også tror jeg også personligt pleje posten bliver lidt mindre i år med alt det lockdown. Jeg har også skåret ned på mine frisørbesøg.

Jeg synes det fungerer godt på denne måde for os, men for jer kan det være, at der skal være mål eller max på de forskellige kategorier. It’s your choise!

5. Opsparing

Det sidste og måske vigtigste step er selvfølgelig opsparing. Opsparing er en del af dit rådighedsbeløb. Så herhjemme har vi valgt, at vi sparer det beløb op, som er tilbage efter de faste regninger er betalt og de 12.000 er overført til forbrugskontoen (4.000 til mad og 8.000 til forbrug).

Det har vist sig, at være en god måde at gøre det på FOR OS 🙂

Det er i øvrigt altid godt, at have penge på opsparingen til uforudset udgifter. De kan også være en post i budgettet. Det er op til dig. Det har vi ikke. Vi fokusere i stedet for at spare mest muligt op hver måned, så derfor er der penge til de uforudset udgifter. Men hvis man er god til at bruge sin opsparing, skal man måske øremærke nogle penge i budgettet til uforudsete udgifter.

Når budgettet er lagt

Nu har du lagt dit budget og det er vigtigt, at dit budget ikke går i minus. For så har du flere udgifter end indtægter og det er noget pis.

Du skal derfor huske, at du altid skal bruge færre penge, end du tjener! Dine faste udgifter og dine variable udgifter samlet set skal være mindre end din indkomst. Det er derfor vigtigt, at du er realitisk når du lægger dit budget – ellers er det dømt til ikke at holde fra start. Hvis dit budget for dine variable udgifter er for tight, så bliver det hurtigt surt! Kig derfor lige en ekstra gang, om budgettet holder, inden du gemmer det og lukker ned?!

Du kan med fordel se budgettet igennem og vurdere om der er ting der skal opsiges? Kommer du i fitness, er det 300 kr. værd, bruger du alle 5 straming tjennester, eller er 1 nok ad gangen, så du kan skifte løbende?

Det kommer jeg nærmere ind på, i mit indlæg om, hvordan man trimmer sit budget bedst muligt! Den har I til gode. Nu er vi blot igang!

Budgetskeamet finder i også her, hvis I ikke fik det dowloadet længere oppe.

I skal starte med at udfylde den første kolonne for neden, som hedder “månedlig” og når I er færdige der, går I til den der hedder årlig. Den regner gennemsnittet.

I har fået lov til at se vores udgifter, da I ofte har efterspurgt dem. Indtægterne er fiktive 🙂

Download eller åben budgetskemaet når du er færdig med at læse dette indlæg.

Har I spørgsmål, se smid dem i kommentaren herunder!

KH moneymum <3

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen

Fra 00 i matematik til Filialdirektør i Nordea på 7 år… Yes, det er mig.

Her finder du mine økonomiske overvejelser og erfaringer fra mit 30 årige liv, med de seneste 10 år i den finansielle sektor. Livet som Nicolais kæreste, provinsmor til Nola og snart lillebror.

Sociale medier

Følg med

Skriv dig op til
mit nyhedsbrev

Lad mig hjælpe dig med at forstå alle de økonomiske termer, begreber og regler på det finansielle marked.

Mest populære indlæg

Instagram feed