I år skal vi kun være i Danmark – som så mange andre sikkert også har valgt! Så for vores vedkommende har vi lejet et sommerhus. Er det også jeres plan, så kommer her et par fif I med fordel kan huske på.
Hvis man lejer af private (f.eks. gennem Airbnb eller Booking.com) kan aftalerne ofte være uklare, man kan blive snydt og man er ofte dårligere beskyttet.
Så når du lejer et sommerhus, så husk gerne:
- Hvis tilbuddet er for godt til, at være sandt – så stol på din mavefornemmelse. Tjek altid om udlejer har gode/dårlige anbefalinger og vurder, hvordan kontakten til udlejer er.
- Læs altid lejeaftalen grundigt igennem.
- Tjek altid om rengøring, el, vand og varme er inkluderet i prisen?
Når man ankommer til sommerhuset, så HUSK at tjekke boligens stand. Er der fejl eller mangler, så husk at dokumentere det ved at tage billeder, så det ikke er jer, der kommer til at betale regningen for noget, I ikke har ødelagt.
Ellers er der vel kun en ting tilbage og sige – NYD FERIEN 😀