Er vi som ugifte par med testamente dårligere stillet end som ægtepar?

og bør vi som ægtepar OGSÅ oprette testamente?

Puuuha jeg synes også det er svært. Nicolai og jeg er jo som bekendt ikke gift (endnu, håber jeg haha). Men jeg må indrømme, at jeg overvejer mere og mere, om det er noget vi bør. Vi venter jo vores 2. barn sammen og har nu to huse og meget stor gæld lige om lidt. Og det gør faktisk lidt ondt i min mave, hvis der skulle ske en af os noget (gud forbyde det). Men man forsikrer sig jo altid i hoved og røv – med det håb, at man aldrig skal bruge det.

Og jeg kan mærke på jer der følger med, at emnet også er svært for jer. Reglerne er svære at forstå og hvad man egentlig bør, er også svært. For der findes ikke bare en helt simpel opskrift, som på en god spaghetti bolognese!

Men, jeg er så heldig, at Advokat Louise Vigand Kryger, som har speciale i familie- og arveret følger med på min instagram. Og hun var frisk på, at uddybe emnet lidt for os.

Så jeg har derfor spurgt Louise om følgende spørgsmål for, at få det afklaret for mig selv og JER;

Louise, hvad er forskellen på ugifte par med testamente (som Nico og jeg) og ægtepar?

Forskellen på ugifte par med testamente og ægtepar i arvemæssig henseende er primært 2 ting:

1) En samlever der arver sin samlever i medfør af et testamente skal betale 15 % i boafgift af den arv der modtages. Samleveren skal også betale 15 % i boafgift af beløb der modtages fra den afdøde samlevers forsikrings- og pensionsordninger, hvor den længstlevende samlever har været indsat som begunstiget.

En ægtefælle betaler 0 % i begge tilfælde.

2) Der er forskel på, hvordan man opgør boet efter en samlevende og ægtefæller.

Ægtefæller får ved indgåelse af ægteskab formuefællesskab, medmindre de indgår en aftale om særeje i en ægtepagt som tinglyses eller hele eller dele af deres formue stammer fra arv eller gave modtaget på vilkår om særeje. Konsekvensen af formuefællesskab er, at ved ophør af formuefællesskabet (ved dødsfald eller separation/skilsmisse) så opgør man hver af ægtefællernes formue med aktiver og passiver hver for sig. Hvis ægtefællen har et samlet plus, så skal det plus deles med den anden ægtefælle. Hvis ægtefællen har et samlet minus, så skal det ikke deles. Hvis den ene har plus og den anden minus, så skal den med plus dele, mens den anden ikke skal.

Hvis det er den afdøde ægtefælle der er i samlet minus, så er der tale om et insolvent dødsbo, hvor den anden ægtefælle ikke arver noget. Er man insolvent bør man i den grad søge rådgivning om f.eks. særeje samt forsikrings- og pensionsbegunstigelse.

Hvis ægtefællerne er i plus, så har den efterlevende ægtefælle 50 % af dette plus som sit eget, mens øvrige 50 % er boet efter den afdøde, som så skal fordeles efter enten arveloven eller efter testamente.

Hvis ægtefællerne har formuefællesskab, er i plus, og kun har fælles børn, så kan længstlevende sidde i uskiftet bo. Jeg opfordrer kraftigt til at man får rådgivning inden man går i uskiftet bo, da uskiftet bo ikke er for alle, og efter min opfattelse især ikke attraktivt for ”yngre” hvor en ægtefælle afgår ved døden ”i utide”.

Samlevende har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, da de ikke har eller kan få formuefællesskab.

Samlevende har ikke og kan ikke få den samme ”udveksling af plusser” som ægtefæller.

Det er kun den afdøde samlevers formue der gøres op i forbindelse med dødsfald. Er denne i minus er det et insolvent bo. Er denne i plus, så er det hele det plus som fordeles efter arveloven eller testamente.

Samlevende med fælles hus og fælles børn skal overveje at indrette sig sådan, at de står begge 2 på alt – hus, biler, alle konti osv. Dog ikke hvis den ene er insolvent. Igen bør man søge individuel og konkret rådgivning om netop denne situation.

Tak for den forklaring Louise! Men… hvorfor bør man som ægtepar lave et testamente? Det virker jo til, at ægteskabet i sig selv er nok “beskyttelse”?

Det bør man gøre for, at sikre hinanden bedst muligt, sådan at den længstlevende kan skifte billigst muligt med fællesbørnene og f.eks. ikke tvinges til at sidde i uskiftet bo selvom det er uhensigtsmæssigt eller ikke det man ønsker, men det ellers er for dyrt at skifte.

Hvis man har dine, mine og vores børn, så SKAL man oprette testamente for, at sikre den fordeling man ønsker imellem dem, da arveloven ikke er designet til at tage højde for alle familie konstellationer og ønsker vi måtte have.

Hvis man ønsker at begrænse arven til sin ægtefælle eller til en eller flere af sine børn til tvangsarven, er det nødvendigt at oprette testamente.

Derudover er der flere andre ting man kan bestemme i sit testamente, f.eks. om arven til arvingerne skal være deres særeje for at sikre dem i forbindelse med arvingens eventuelle skilsmisse (i disse tider hvor skilsmisseprocenten er omkring 50 %).

Man kan indsætte en bobestyrer til at varetage behandlingen af sit dødsbo for at skåne arvingerne for besværet med diverse papirer der skal udfyldes til skifteretten.

Man kan fordele indbo.

Man kan indsætte en værge for sine børn, hvis man måtte afgå ved døden før de er fyldt 18 år og man kan i den forbindelse også afsætte økonomi til værgen.

Man kan indsætte en velgørende organisation til arv (hvis man kun har arvinger i den dyre boafgiftsklasse kan det være boafgift at spare ved at gøre det).

Puha, det er kompleks stof. Men jeg synes nu, at Louise har fået forklaret fordelene ved testamente OG ægteskab samt forskellen på “kun” at være sammenlevende kontra gift.

Det jeg hæfter mig særligt ved, er, at uskiftet bo, ikke nødvendigvis er godt eller det rigtige, hvis man mister sin ægtefælde tidligt. Jeg laver et særskilt indlæg om, hvad uskiftet bo betyder og hvorfor det er godt/ikke godt for nogle.

Derudover hæfter jeg mig ved, at HVIS man er gift og har særbørn, altså børn med andre end sin ægtefælde, så SKAL man oprette testamente for, at sikre alle børn og ægtefælde som ønsket. Vigtig note!

Og, den store forskel på at være sammenlevende og have testamente kontra at være gift er, at man sparer boafgiften på de 15%, hvilket jo kan være rigtig mange penge! Og at man kan sidde i uskiftet bo, hvis man ønsker det. Her kan man dog supplere med testamentet som gifte, og ikke sidde i uskiftet bo, hvis man ikke ønsker det eller det er uhensigtsmæssigt.

Nå, men jeg tænker også der er behov for et indlæg om, hvorfor man BØR/SKAL lave testamente, når man “kun” er sammenlevende. For det er faktisk virkelig virkelig vigtigt, hvis man venter barn sammen eller har købt hus og f.eks. stiftet gæld sammen.

Jeg håber I kan bruge indlægget til noget – jeg synes i hvert fald jeg selv er blevet klogere. Og skulle Nicolai og jeg blive gift en dag, så vil jeg klart opdatere vores testamente, så vi får AFTALT alt, som vi ønsker det. Selvom vi kun har fælles børn og ingen særbørn.

Jeg vil dog gerne opfordre alle til, at søge individuel rådgivning hos en advokat, da jeg som nævnt øverst ikke kan servere en nem opskrift til jer alle.

Louise, slutter interviewet af med en lille opfordring;

Som indlægget viser er det et kompliceret område, og som følgers bemærkninger viser, så er der mange der går rundt i en vildfarelse om, hvordan reglerne er, og nogen tror også at de har styr på det hele, selvom de ikke har. Det er derfor min helt klare anbefaling, at man opsøger individuel og konkret personlig rådgivning om ens egen familiestruktur og økonomi for at få udarbejdet de helt rette dokumenter for lige netop jer.

– Advokat Louise Vigand Kryger – speciale i familie og arveret hos PARTNER Advokater, Køge

Har indlægget været godt eller mangler i noget, så smid endelig en kommentar nedenfor. Det vil glæde mig at læse!

KH Moneymum <3

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på linkedin
Del på twitter
Del på email

3 reaktioner

  1. Jeg undrer mig over Louise skriver at samlevende ikke kan sidde i uskiftet bo. Vi er samlende, jeg har 2 børn fra tidligere og så har vi et barn sammen. Vi har fælles gæld og derfor oprettet testamente. I vores testamente står der at længstlevende sidder i uskiftet bo. Er det mig der forstår opslaget forkert?

    1. Hvis man er samlever, men ikke ægtefælle, har man ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo, heller ikke selvom man har oprettet et samlevertestamente.

      At sidde i uskiftet bo, betyder at ens ægtefælles bo ikke fordeles til arvingerne med det samme, men at arven udskydes indtil boet skiftes. Men det er altså kun en mulighed for ægtefæller.

    2. Uskiftet bo er kun muligt for ægtefæller med formuefællesskab og fælles børn. Hvis der er børn fra tidligere forhold kræves deres samtykke til uskiftet bo og et sådant samtykke kan børnene kun give hvis de er over 18 år. Samlevende har ikke mulighed for uskiftet bo. Samlevende kan i et testamente tilgodese hinanden mest muligt, men når en samlever dør så SKAL dennes bo gøres op og skiftes sådan at der udbetales arv med det samme til den afdødes børn – også selvom det er børn under 18 år. I bør derfor gennemgå jeres testamente igen og sikre at der står det I ønsker (og kan lade sig gøre) og at I begge er klar over hvilken situation I står i, hvis den anden dør i næste uge. Og overveje ægteskab 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Velkommen

Fra 00 i matematik til Filialdirektør i Nordea på 7 år… Yes, det er mig.

Her finder du mine økonomiske overvejelser og erfaringer fra mit 30 årige liv, med de seneste 10 år i den finansielle sektor. Livet som Nicolais kæreste, provinsmor til Nola og snart lillebror.

Sociale medier

Følg med

Skriv dig op til
mit nyhedsbrev

Lad mig hjælpe dig med at forstå alle de økonomiske termer, begreber og regler på det finansielle marked.

Mest populære indlæg

Instagram feed