Skal vi bare gifte os?

Diamantring, testamente og pantebreve – what to do ?

Nå, dette opslag har jeg faktisk haft undervejs længe, da efterspørgslen har været enorm. Dog vil jeg gerne starte med at understrege, at dette alene er mine og Nicolais refleksioner, erfaringer og personlige holdninger.

Det er ikke sikkert, at det nødvendigvis er det rigtige for JER!

Som flere af jer måske har set eller hørt, så fyldte jeg 30 år i går d. 8. december. Det er jo lidt af en milepæl. Nicolai tog røven på mig og havde købt den smukkeste fødselsdagsgave, nemlig en meget fin og alt for dyr diamantring!!! Det var alene en fødselsdagsgave, så vi er altså ikke blevet forlovet eller er tæt på at gifte os. Vi eller JEG venter stadig på, at Nico går på knæ hehe.

Da vi ventede Nola, solgte jeg min lejlighed på Frederiksberg C og købte mig ind i Nicolais hus på Sydsjælland. Vores historik er ikke så lang og igår havde vi fakisk “kun” været kærester i 2,5 år… JA… vi stod altså med en positiv graviditetstest efter to måneder som et nyforelskede par. Og sikke en velsignelse!

Men, vi valgte, at jeg skulle købe mig ind i huset og i den forbindelse tog vi forbi en advokat og fik lavet en lille købsaftale på halvdelen af huset, et udvidet samlevertestamente og en samejeoverenskomst. Og hvad betyder så alt det overhovedet? 

Advokaten spurgte os faktisk meget direkte, om vi havde tænkt på, at blive gift? Øøøhhh ja, svarede vi begge usikkert. Altså en dag… Han gjorde os opmærksom på, at vi ville være meget bedre stillede som ægtepar, fremfor samlevere. Så da vi kørte derfra, var vi faktisk enige om at blive gift i al hemmelighed på rådhuset. Så måtte vi holde et stort kirkeligt bryllup, som vi ønskede os senere. Men allerede efter en dag eller to, kiggede vi på hinanden og blev enige om, at vi ikke havde lyst til at ”opgive” den romantiske del af ægteskabet. Altså den hvor, han går på knæ og jeg tuder helt vildt mens jeg råber JA haha. Og han havde det heldigvis på samme måde. Vi følte os lidt presset til at skulle indgå et ægteskab pga. penge og papirer og ikke pga. kærlighed. Vi synes heller ikke, vi ville opleve ALT indenfor det første år. Nu fik vi jo en datter inden vi havde vores første årsdag, hvilket også er lidt vildt. Hun kom nemlig to måneder før vi havde årsdag.

Måske lidt åndsvagt, men jeg ved, at nogle af jer helt sikkert kan relatere til det med “den romantiske del”…

Så, hvis man nu ikke er gift – hvad kan man så gøre for at sikre hinanden, næsten ligeså godt som et ægteskab?

IMG_3756_Original.jpeg

Når man skal sikre hinanden, er der to ben man skal have styr på – testamente og begunstigelse.

Et testamente dækker over hvad man efterlader sig af formue, altså hus, bil, værdipapirer, kontanter, sommerhus, smykker, kunst osv. – alt man kan sælge.

Begunstigelse bestemmer, hvem der skal have pensionsopsparinger og/eller livsforsikringer udbetalt, hvis man dør, inden de er udbetalt. 

Som tidligere nævnt, har vi sikret hinanden via udvidet samlevertestamente, samejeoverenskomst og begunstigelse på fores pensioner og livsforsikringer. Samejeoverenskomsten bestemmer, hvem der skal have hvad, hvis vi vælger at gå fra hinanden. Og med en rate på 50% skilsmisser i Danmark, så kan jeg kun anbefale, at man aftaler hvordan og hvorledes, mens man er gode venner.

Det er igen vigtigt for mig, at slå fast, at er man samlevende, og især hvis der er børn i forholdet, bør alle have lavet et testamente. Samlevende kommer IKKE i betragtning (ved skifteretten), hvis ens kæreste falder bort. Er man kærester og ingen børn, vil det være ens forældre, der bliver ens arving. Har man ikke sine forældre, vil det være søskende, søskendes børn. Er de her ikke, går man til bedsteforældre og så ud til onkler, mostre og fastre.

Er man samlevende med barn/børn, vil det ved ens dødsfald være barnet/børnene der overtager forælderens arv. Havde jeg og Nicolai ikke fået lavet et udvidet samlevertestamente, og jeg f.eks. falder bort, ville det være Nola der overtage mit “bo” og dermed også hende, Nicolai skal have købt ud af huset, bilen osv. Nicolai vil som nævnt slet ikke komme i betragtning ved opgørelsen af mit bo, da samlevende ikke “tæller” i denne henseende. Ved at vi har et testamente, har vi sikret, at Nicolai kommer med i opgørelsen af mit bo og dermed også med til at afgøre hvad der skal ske, f.eks. hvad der skal ske med vores hus, bil osv. 

Ved dødsfald er det alene ægtefæller og livsarvinger der “tæller”. 

Så derfor synes jeg, at et testamente er MEGA vigtigt, især når man er samlevende, men også hvis man er gift. 

Er man gift, kan det også have stor betydning for en familie, hvordan økonomien gøres op alt efter om der er et testamente eller ej. Er man gift og ingen børn, vil man automatisk arve hinanden. Er der et barn/børn, vil ægtefællen skulle dele med barnet/børnene 50/50.  Dvs. når Nicolai og jeg en gang bliver gift, ville jeg skulle dele hans “bo” med Nola 50/50. Får vi flere børn, ville Nola så skulle dele sin del af arven med sine søskende.

Har vi som ægtefæller lavet et testamente, kan man via testamentet testamentere sin friarv (75%) til ægtefællen og dermed reducere andelen til barnet/børnene og dermed sikre sin efterlevende ægtefælle med mest muligt. Det ville kunne ende med, at ens ægtefælle arver 87,5% af ens bo via et testamente. Det synes jeg f.eks. kan give rigtig god mening i de forhold, hvor man vil mindske arven til børnene – er børnene små, skal man udrede mindst muligt af kr./øre til børnene og dermed have mest muligt selv og dermed kunne bestemme mere over ens kommende økonomi. Børnene arver jo det hele, når den sidste forældre går bort. Så det er ikke for at “snyde” sine børn. 

Har man pensionsopsparinger og livsforsikringer, skal man her også tage stilling til, hvem der skal overtage midlerne, hvis man ikke selv får glæde af dem (pensionsopsparingerne). Her er reglerne for samlevende meget anderledes og endda måske mere fordelagtige, da man kan komme i betragtning allerede fra den dag man bor sammen. Så når man flytter sammen eller køber fast ejendom og får børn, bør man tage et møde med sit pengeinstitut, pensionsselskab og/eller der hvor man har sine livsforsikringer og pensionsordninger. Så kan man få overblik over, hvordan man er forsikret og hvem der arver eller modtaget udbetaling, hvis det værste nu sker.

I dag er det meste brugte begreb indenfor begunstigelse “nærmeste pårørende”. Dette er en prioriteret rækkefølge, hvor man skal have folk viftet af pinden før én for at komme i betragtning. Har man begunstigelsen “nærmeste pårørende” på sin livsforsikring eller en pensionsopsparing vil udbetalingen gå til:

  • ægtefælle
  • samlever
  • livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn)
  • arvinger i henhold til testamente
  • arvinger i henhold til arveloven
  • hvis ingen arvinger udbetales midlerne til boet

Ovennævnte er “nærmeste pårørende” gældende fra 01.01.2008.

Dvs. har man en livsforsikring med “nærmeste pårørende” i sin begunstigelse, vil udbetalingen ske alt efter, hvem der er på listen. Har man ingen ægtefælle, bliver der udbetalt til samlevende. Har man ingen samlevende, bliver der udbetalt til livsarvinger osv. osv. 

Vær dog her opmærksom på, at man under “nærmeste pårørende” først er samlevende, når man har boet sammen på samme adresse i ægteskabslignende forhold i min. 2 år eller har haft, venter eller har barn sammen. Så er man netop flyttet sammen og ens livsforsikring er med “nærmeste pårørende”, vil pengene ikke gå til den samlevende, da man ikke har opfyldt kravene, og derfor til næste på listen. Så kan det ende med arveloven og f.eks. ens forældre. 

Får man ikke opfyldt sit ønske indenfor “nærmeste pårørende”, da det f.eks. ikke opfylder ens behov, kan under begunstigelse vælge at bruge “navngiven begunstigelse”. Her vil man kunne indsætte en navngiven person på sin forsikring eller pensionsopsparing. Dette kan man, da kravet er, at man skal have samme bopælsadresse på indsættelsestidspunktet. Så er man netop flyttet sammen med kæresten, vil denne få udbetalingen, hvis konto- eller forsikringsejer falder bort. 

Vær dog opmærksom på, at sker der udbetaling af en forsikring eller opsparing via “nærmeste pårørende” er det betingelserne gældende på dødsfaldstidspunktet og under “navngiven begunstigelse” er det betingelserne gældende på indsættelsestidspunktet. 

Som jeg skrev indledningsvis – det der med at sikre hinanden har “to ben”. Testamente og begunstigelse er ikke det samme og har også hver deres regelsæt. 

Så ønsker I hjælp/rådgivning omkring arv og testamente, skal I kontakte en advokat, og skal I have styr på jeres begunstigelser, skal I tage kontakt til det selskab, hvor I har pensionsopsparingen og/eller livsforsikringen.

Er i gravide, ejer fast ejendom, eller har børn fra tidligere forhold med – så er det en ret god idé at få lavet testamente, tjekket jeres forsikringer og pensioner og aftalt, hvordan tingene skal deles. Så I sikre den længslevende bedst muligt. Det er en god idé, at man sørger for, at man f.eks kan indfri gæld, hvis den ene går bort.

For Nicolai og jeg var det mest vigtigt, at den der lever længst kan blive boende i huset – så der skal altså komme nok penge ud til at indfri vores gæld OG betale den del, som Nola ejer. Når børn arver, skal det nemlig forvaltes igennem forvaltningen i banken indtil barnet er myndig (18 år).

Vi valgte derfor stadig ikke at gifte os, selvom det kan give dem fordel, at man kan sidde i uskiftet bo. Det vil jeg fortælle mere om i et andet indlæg omkring fordele ved ægteskab samt hvorfor man som ægtefæller fortsat bør lave testamente. Jeg har ret mange andre indlæg undervejs, som omhandler samme emne. Men det er tungt stof, så lad os simplificere det i nogle korte indlæg om konkrete emner 🙂

Smid ønsker til emner i kommentarfeltet, hvis i brænder inde med noget! Og skriv endelig spørgsmål nedenfor – det er nemlig ikke så nemt et emne!

KH moneymum <3

Del indlæg

Facebook
Twitter
Pinterest

Andre indlæg